Et rent tag, et godt tag. Det er et tag der er fri for mos og alger, som kan være skadelige og ødelæggende for tagkonstruktionen. Alligevel er det nok de færreste, der regelmæssigt tjekker tagets tilstand. Og det er derfor ofte først når man opdager et let grønligt skær på de ellers så smukke tegl, at man finder ud af, at taget trænger til lidt ekstra opmærksomhed. Og så er det bare med at komme i sving. Ellers kan det nemlig få katastrofale følger for taget og dermed også resten af boligen.
FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD OG SPAR 40%
Indholdsfortegnelse
TogglePas bedre på taget med en tagrens
Har du kastet et grundigt blik på dit tag for nylig og opdaget, at det ikke set helt så flot og funklende ud længere? Så bør du overveje om det er tid til at give taget en grundig tagrens. Har du mod på det, så kan du vælge selv at gå i gang. Du kan også overlade det til en professionel fagmand, der både har de rette udstyr og den rette erfaring. Det er helt op til dig! Det vigtigste er, at du ikke bare lader stå til, så taget tager skade og i værste fald skal helt eller delvist udskiftes.
Har dit tag også fået alger?
Så er du absolut ikke den eneste her i landet! Vores klima med fortrinsvis meget vådt og fugtigt vejr er nemlig den perfekte grobund for alger. Det giver algerne perfekte betingelser for at vokse og dække større eller mindre dele af vores tage. Og er du i tvivl om det er alger, du har øverst oppe? Så kig godt efter om der er tale om grønne, sorte, gule, grå eller hvide plamager på taget. I langt de fleste tilfælde er der ikke så meget at være i tvivl om, men skulle det ske, så kan du altid tage kontakt til en fagmand indenfor tagrens, der kan vurdere situationen og hvor tiltrængt en tagrens måtte være.
Hvorfor tagrens?
Der er mange gode grunde til at rense taget, så det bliver fri for belægninger som mos og alger. Og vælger du at rense det cirka en gang om året, så er der en lang række åbenlyse fordele – og måske også nogle du ikke havde tænkt på:
- Taget bliver både renere og smukkere at se på
- Omfanget af belægninger minimeres
- Det giver et bedre samlet indtryk af hele huset
- Tagets levetid forlænges op til 15-20 år
- En billigere løsning end at reparere eller sågar skifte taget
Professionel tagrens
Vil du gerne have hjælp til at rense dit tag, så det igen bliver flot og fri for snavs, mos og alger? Så findes der mange firmaer, der gerne rykker ud og renser dit tag. Metoden er enkel, men kan dog kræve en del erfaring og ekspertise. Som udgangspunkt renses de fleste tage ved hjælp af en professionel højtryksrenser, hvor taget bliver skyllet rent. For at undgå vandskader udføres denne behandling kun på tage med undertag, og det er fortrinsvis tage af betontagsten, eternit og skifteeternit, der er særligt velegnede til denne form for tagrens.
Efterbehandling er et must
Tagrens med en højtryksrenser er en forholdsvis hård behandling, der ofte skal foretages over flere omgange for at få det hele med. Netop på grund af den kraftige afrensning, efterlades taget blottet og dermed også ekstra modtageligt overfor snavs og ikke mindst fugt. Ting der kan gøre stor skade på ethvert tag. Derfor anbefaler langt de fleste professionelle fagmænd en efterbehandling enten i form af maling eller en grundig algebehandling. Derved lukkes tagets porer og man opnår atter en effektiv beskyttelse mod fugt, mos og alger.
Tagrens har sin pris
Det er naturligvis ikke gratis at få renset sit tag. Uanset om du selv gør det eller hyrer andre til det, så koster det. Det er dog uden tvivl en investering der er alle pengene værd – for alternativet er at du på sigt risikerer at skulle skifte hele taget helt ud. Foretrækker du at overlade arbejdet til andre? Så kan det være rart at vide, hvad det koster inden de går i gang. Som udgangspunkt afhænger prisen af størrelsen og ikke mindst standen på dit tag. Du kan dog overveje at indhente tilbud på tagrens af netop dit tag fra et eller flere firmaer. Dette kan ofte gøres online og er helt uforpligtende, og du kan på denne måde nemt finde frem til billig tagrens i løbet af ganske kort tid.
Godt arbejde – med garanti!
Der kan være mange gode grunde til at hyre hjælp til tagrens. Vi har alle en travl hverdag, hvor der er rigeligt andet at se til. Dertil kommer at det naturligvis kræver en del udstyr – og til dels også lyst – at gå i gang med en grundig afrensning af taget. Ved at vælge en professionel tagrenser klares jobbet dermed både hurtigt og effektivt. De har alle de nødvendige materialer og ikke mindst erfaringen med sig – og så er der endelig den åbenlyse fordel, at du med et professionelt team kan få garanti for et godt arbejde, da en stor del af virksomhederne er omfattet godkendte garantiordninger. Så skulle uheldet være ude, så er du dækket.
Tagrens – sådan gør du det selv
Du kan sagtens selv rense dit tag. Der er dog en række ting du skal være opmærksom på, inden du kravler til tops. I det efterfølgende forsøger vi at give en hurtig guide til hvordan du selv – effektivt og sikkert – kan klare den nødvendige tagrens selv.
Grundig forberedelse
Sikkerhed frem for alt. Det er ikke nødvendigvis ufarligt at arbejde oppe på taget og du kan komme gevaldig galt afsted, hvis du ikke er forsigtig. Det samme gælder for så vidt dit tag, hvis du går for meget rundt på det. For at undgå dette, kan du eventuelt lægge en eller flere stiger på taget, som du kan gå rundt på. Det vil ikke alene gøre det mere sikkert at færdes på taget – men det vil også skåne taget for din vægt i og med, at du således ikke belaster taget ved at gå direkte på det. Ud over en stige, bør du overveje godt fodtøj, som sikrer at du står godt fast.
Typisk fremgangsmåde
Inden du for alvor går i gang, er det vigtigt at undersøge om dit tag overhovedet kan tåle en tagrens. Det er nemlig ikke alle tagtyper, man bare kan rense efter for godt befindende. Sæt dig derfor ind i hvilken type tag du har på dit hus og hvilket type tagrensning der egner sig bedst. Så undgår du at ødelægge eller gøre skade på dit tag i forsøget på at rense det.
Valg af produkter
Er dit tag meget angrebet af alger? Så kan du vælge at benytte dig af algefjerner. Det kan anvendes på langt de fleste tagtyper – dog skal du være opmærksom på, at algefjerner godt kan være lidt for skrapt et produkt for eksempelvis tage af tagpap. Det er også værd at overveje at vælge et forholdsvis skånsomt produkt. Både for at skåne dit tag og dig selv mest muligt, men også af hensyn til miljøet.
Valg af det rette værktøj
Hvordan du vælger at rense dit tag, er op til dig. En af de mest udbredte – og hurtigste – metoder er at rense taget af ved hjælp af en højtryksrenser, Her er det dog vigtigt at undersøge om netop dit tag kan tåle denne behandling, inden du åbner op for sluserne. Heldigvis findes der i dag højtryksrensere med særligt udstyr, der kan sikre, at det er muligt at rense taget ekstra skånsomt. Ligeledes anbefales det at rense taget ovenfra og ned – ikke omvendt – af hensyn til konstruktionen af taget. Kan dit tag ikke tåle denne behandling, eller er du i tvivl, så kan det være bedre at rense med en kost eller en hård børste og en masse knofedt – eventuelt tilsat en smule vand. Efterfølgende bør tagrenderne også renses, for at undgå, at skidtet fra taget ikke stopper dem til.
FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD OG SPAR 40%
Hold taget smukt og rent i mange år
En tagrens forskønner ikke blot taget – ja hele huset! Den forlænger også tagets levetid markant. I nogle tilfælde helt op til både 15 og 20 år, alt efter hvor gammelt det er og hvor medtaget det har været. Men selv om det pynter gevaldigt at rense taget for mos og alger og andet snavs, så er det ikke gjort med blot en enkelt behandling. Vil du bevare et sundt og flot tag, så bør du overveje at gentage det på årlig basis. Mange firmaer anbefaler at du sørger for at taget får en god algebehandling mindst en gang om året. På den måde minimerer du risikoen for at alger og skidt hober sig op på taget og gør skade.