Overvejer du at anskaffe dig en havefræser, men du i tvivl om, hvilken model der er den bedste? Så er du kommet til det rette sted. Vi har nemlig gjort en stor del af arbejdet for dig, og fundet den bedste havefræser inden for forskellige kategorier.
Denne liste, som vi kalder for en Bedst-i-Test-liste, kan du se nedenfor, hvor du også vil blive præsenteret for hver af de enkelte havefræsere og deres stærke sider. Du vil blandt andet se, at vi udnævner en havefræser til at være bedst til den passionerede hobbygartner, en anden til at være bedst til dem, der bare skal have det bedste af det bedste, og så have vi også et par andre kategorier.
Vi håber naturligvis, at du vil læse videre og forhåbentligt gå klogere herfra, så du er bedre stillet, når du skal vælge din nye havefræser. Derfor har vi også efter Bedst-i-Test-listen skrevet lidt yderligere informationer, samt gode råd, der er værd at have i mente, når du skal have fat i en ny havefræser.
Vi håber naturligvis, at det hele falder i god jord. God læselyst!
Indholdsfortegnelse
ToggleEinhell GC-RT 1440 M – Bedste havefræser til prisen
Einhell GC-RT 1440 M er nok den bedste havefræser til prisen. Her får du en ikke ret dyr model, som fortsat kan levere den tilstrækkelige ydelse til langt de fleste, der skal bruge en fræser i deres have. Det er en elektrisk model med 1400 W, og så har arbejder den med en bredde på 40 centimeter og en dybde på 20 centimeter.
Fordelen ved, at denne havefræser er elektrisk er, at den ikke larmer ret meget under brug, og at den i øvrigt kan oplades i stedet for, at man skal til at fylde benzin på. Omvendt har den ikke helt den samme kraft, som man ville få i en havefræser med benzinmotor, men hvis du blot har en mindre have, og ikke regelmæssigt planlægger at skulle bruge en fræser i den, så er denne model et oplagt valg.
Kvaliteten er generelt i orden, og den har en håndfuld smarte funktioner, der gør den nem og sikker at benytte. Du kan eksempelvis glæde dig over, at modellen har hjul og så er grebet både sammenklappeligt og højdejusterbart. Dette er med til at sikre nem transport og gode arbejdsstillinger.
Texas Instruments El-Tex 300 – Bedste billige havefræser
Texas Instruments El-Tex 300 er den bedste billige havefræser på markedet lige nu. Den er oplagt til dig, der har brug for at få fræset jorden uden, at det skal koste en bondegård. Til gengæld er det naturligvis ikke verdens største eller mest kraftfulde havefræser.
Modellen her er eldreven og skal være tilsluttet strøm under brug. Det kan på den ene side være en anelse irriterende, men omvendt kan det også være fint, at man ikke behøver at skulle bekymre sig om at oplade et batteri.
Hvis du har nogle mindre blomsterbede eller andre ikke så store områder, kan denne Texas Instruments El-Tex 300 være et rigtig fint værktøj, der med sin arbejdsbredde på 19 centimeter kan komme ind selv de trangeste steder.
Dermed er det også en oplagt havefræser til dig, der har brug for et værktøj, der kan assistere med havearbejdet, og dermed skåne ryggen på både ældre og yngre brugere.
Stiga SRC 775 RG – Bedste jordfræser
Stiga SRC 775 RG er endnu en god havefræser. Faktisk er det en af de bedste jordfræsere på markedet. Det er den blandt andet fordi den har en god og kraftig 4-takts benzinmotor, der klarer langt det meste. Kombinerer du det med 6 rotorer og en arbejdsbredde på hele 75 centimeter og en arbejdsdybde på 26 centimeter – ja så har du pludselig en stærk og brugbar maskine.
Det er et oplagt valg for dig, der skal arbejde med en større have, der trænger til en god omgang fræsning. Fordi motoren er så kraftfuld, så kan jordfræseren her endevende selv de mest forsømte haver. Derfor er Stiga SRC 775 RG også en maskine, der er værd at overveje for dig, der agerer havemand og gerne skal have udstyret i orden, når du kommer ud til kundernes haver.
AL-KO Havefræser MH 350-9 LM – Bedste havefræser til hobbygartnere
Hvis du tager din have lidt mere seriøst, og også er villig til at investere lidt flere penge i en god havefræser, så kan du med fordel tage et kig på AL-KO MH 350-9 LM, som løber afsted med titlen som den bedste havefræser til hobbygartnere.
Det gør den fordi den har en god og kraftig motor, nogle velfungerende og aktive fræserknive og ikke mindst et godt ergonomisk design. Den er relativ let, og derfor også nem at manøvre, når man bruger den rundt omkring i haven.
Hvis du har flere forskellige områder i haven, der skal fræses eller hvis du blot har et stort areal, så kan dette være den helt rette havefræser. Så kan du forberede jorden godt til den forestående såning.
MTD T/380 M – Bedste high-end havefræser
Skal det være toppen af poppen med den bedste high-end havefræser, hvor økonomi ikke spiller den store rolle, så kan vi anbefale MTD T/380 M. Det er en havefræser med en stor og stærk benzinmotor, der kan trække knivene gennem langt det meste jord.
DU bestemmer i øvrigt selv, hvor brede fræserknivene skal være på denne model. Der er nemlig mulighed for at justere mellem følgende tre bredder; 33 centimeter, 61 centimeter og 81 centimeter. Således er der her tale om en alsidig havefræser, der kan klare praktisk talt alle de opgaver, du måtte kaste efter den.
Det er alt i alt en vældig fin maskine, der absolut er værd at overveje, hvis du har stort behov for at kunne fræse jorden derhjemme i haven.
Sådan finder vi de bedste havefræsere
Det var vores liste over de bedste havefræsere. Vi håber, at du er blevet klogere på, hvilken havefræser du skal vælge, når nu du skal til at investere i sådan en. Men måske du sidder tilbage og undrer dig over, hvordan vi dog har fundet frem til lige netop disse havefræsere. Det er et fornuftigt spørgsmål, og det er vi naturligvis glade for at svare på.
Vi har ikke selv haft mulighed for at teste alle de ovenstående havefræsere. Derfor er listen ikke baseret på vores egne erfaringer med de enkelte maskiner. I stedet er den baseret på data fra en lang række forskellige kilder.
Når vi laver en liste som eksempelvis denne over de bedste havefræsere, så gør vi det ved at indsamle informationer om en bred vifte af havefræsere. Det er eksempelvis ekspertanmeldelser, kundeanmeldelser, tekniske specifikationer, priser og lignende. Alt denne information bliver samlet i ét dokument, hvorefter de enkelte maskiner bliver sammenlignet på kryds og tværs.
Resultatet er det, som du netop har gennemlæst ovenfor; vores liste over de bedste havefræsere. Det er altså de maskiner, som har toppet i de forskellige kategorier, og som vi mener, baseret på den indsamlede information, er værd at købe.
Køb havefræser på tilbud
En havefræser kan både være billig og meget dyr. Som du givetvis har set på listen over de bedste havefræsere, kan prisen variere mellem et par hundrede kroner og mange tusinde kroner. Alt efter, hvilken havefræser du har set dig lun på, så kan det være, at du går og ønsker, at den lige var en smule billigere.
Heldigvis kan man fra tid til anden glæde sig over, at der er mulighed for at købe havefræsere på tilbud. Det kommer naturligvis i perioder, men det sker altså i ny og næ, at det er muligt at spare alt mellem hundrede kroner eller flere tusinde kroner, når man køber en havefræser på tilbud.
Vi forsøger så vidt muligt altid at linke ind til forhandlere, der er gode til at sætte deres fræsere på tilbud. Vi tør derfor godt sige, at der er en overvejende sandsynlighed for, at du altid kan finde en havefræser på listen overfor, der er på tilbud.
Hvis ikke den havefræser som du har udset dig, er på tilbud i dag, og hvis dit køb ikke haster, kan du med fordel vende tilbage her til siden fra tid til anden og klikke dig videre via forhandlerlinket. Du kan nemlig godt være heldig, at din havefræser i mellemtiden er kommet på tilbud og at der derfor er penge at spare.
Det er også muligt at leje en havefræser
En havefræser er egentligt en maskine, der kan være god at have, hvis man har en have. Den gør det nemlig dejlig nemt at vende op og ned på jorden, så den bliver klar til at dyrke grøntsager, frugter eller blot plante blomster. Samtidig kan den spare dig for meget hårdt fysisk arbejde med at få jorden i haven til at makke ret.
Men hvis du allerede nu ved med dig selv, at du ikke kommer til at bruge en havefræser i fremtiden, så kan det måske godt være en anelse voldsomt at gå ud og købe en sådan maskine til måske adskillige tusinde kroner. Og det giver vi dig sådan set ret i; det er sjældent økonomien vil hænge sammen i sådan et tilfælde.
Hvis dit behov for en fræser til haven er et enkeltgangstilfælde eller i hvert fald er noget, der hænder sjældent, så er der heldigvis en anden mulighed. Der er nemlig flere steder mulighed for leje af havefræser. Det vil typisk være i dit lokale byggemarked, hvor du kan spørge ind til havefræser leje. Enten vil de kunne hjælpe dig, eller også vil de sandsynligvis kunne pege dig i den rigtige retning.
Hvis ikke dit lokale byggemarked kan hjælpe dig, kan det måske give pote at tage ind til en større by, hvor du kan finde et større byggemarked. De vil ofte have et lidt større udvalg af værktøj og maskiner, som man kan leje.
Alternativt er der også af og til privatpersoner, havemænd og lignende, som i mindre organiseret grad lejer deres havefræsere ud. Du kan eventuelt kigge på Den Blå Avis, Gul og Gratis, Facebook Marketplace eller sågar i din ugeavis for at finde nogle, der muligvis kan tilbyde dig muligheden for havefræser leje.
Køb eller leje: Hvad skal man vælge?
Der er altså mulighed for at leje en havefræser, men skal man gøre det i stedet for at købe? Det er en meget individuel vurdering, fordi som vi nævnte tidligere, er der mulighed for at købe en billig havefræser til blot et par hundrede kroner. Den kan naturligvis ikke det samme som de større og dyrere maskiner, men hvis dit behov er lille, kan det måske godt betale sig at købe sådan en, alt efter prisen på lejen.
Derfor er svaret på spørgsmålet meget afhængig af, hvilket formål du ønsker at bruge havefræseren til. Hvis du en enkelt gang har brug for en stor, benzindreven fræser, der kan arbejde hurtigt, effektivt og utrætteligt, så er det bedre valg nok at leje.
Men hvis du tænker, at der er en sandsynlighed for, at du kommer til at bruge en havefræser i fremtiden – eller hvis formålet med fræseren lige nu ikke kræver en stor og dyr maskine, så kan du med fordel overveje om ikke det giver lige så god mening bare at købe.
Vores anbefaling er, at du undersøger mulighederne for at leje og for at købe, overvejer formålet og tager beslutningen på baggrund af disse informationer.
Hvad er en havefræser?
Nu er vi efterhånden kommet et godt stykke ned i havefræsere, køb af dem, leje af dem og hvilke der er de bedste. Men det kan hurtigt komme til at virke som sort snart, hvis ikke man ved, hvad en havefræser er. Derfor tillader vi os lige at bruge et kort stykke tid på at forklare.
En havefræser er en maskine, der består af en motor og et gear, der tilsammen driver et varierende antal af knive. Disse knive drejer rundt nede i jorden og det har to følgevirkninger;
- Jorden brydes op og vendes, og
- Der skabes fremdrift, der driver havefræseren videre.
Formålet med at bruge en havefræser er altså at kultivere jorden før, at man planter sin grøntsager, frugtbuske eller hvad man ellers ønsker at så i haven. Man kan også bruge fræseren om efteråret til at kompostere de planter, som ikke måtte være høstet inden vinteren.
Ved at kultivere jorden og kompostere planterne giver man bedre grobetingelser for de nye planter, der plantes. Samtidig kan en havefræser også bruges til at løsne jorden på steder, hvor den er for hård til at grave i eller lignende.
Det er altså et alsidigt værktøj, som i den grad kan være guld værd, hvis man ynder at sysle med sin have.
Køb din havefræser online og spar penge
Mange mennesker vælger at købe alt deres værktøj, haveudstyr og des lige i fysiske butikker. Typisk går de i byggemarkedet eller på planteskolen, hvor de her regner med, at de kan få alt, hvad hjertet begærer. Det kan de også ofte, men realiteten er, at det nogle gange, kan give rigtig god mening at købe alt dette, inklusiv havefræsere, online.
Online forhandlere har nemlig den fordel, at de ikke behøver at betale en dyr husleje, fordi deres lager skal ligge på en let-tilgængelig adresse. Samtidig undgår de at skulle betale løn til en lang række salgsmedarbejdere og så kan de i øvrigt sælge til hele Danmark, hvor en butik typisk kun har personer, der bor i butikkens nærmeste geografiske opland som kunder.
Det kommer dig til gode – typisk i form af lavere priser – når du køber din nye havefræser online. For mens webshops har flere potentielle kunder, så har de også flere konkurrenter, fordi det er lige så nemt for kunderne at købe hos én webshop, som hos en anden.
De kan naturligvis konkurrere på en lang parametre; kundeservice, produktudvalg, leveringstider og så videre. Men det er især prisen, som de ofte vender tilbage til. Vi anbefaler derfor, at du overvejer at købe en havefræser online, da det kan komme dig til gode på mange forskellige måder.
Se listen: Her er de bedste havefræsere
Afslutningsvis vil vi kort genopfriske din hukommelse i forhold til vores liste over de bedste havefræsere. Listen er nævnt nedenfor, hvor du både kan se produktnavne, samt hvilke kategorier, de vinder titlen som bedst i.
- Bedste havefræser til prisen: Einhell GC-RT 1440 M
- Bedste havefræser til hobbygartneren: AL-KO MH 350-9 LM
- Bedste high-end havefræser: MTD T/380 M
- Bedste jordfræser: Stiga SRC 775 RG
- Bedste billige havefræser: Texas Instruments El-Tex 300
Hvis du gerne vil vide mere om de enkelte havefræsere, kan du naturligvis vende tilbage til starten af artiklen, hvor vi gennemgår dem hver især.
Det var alt, hvad vi havde at sige om havefræsere for denne gang. Vi håber, at du er blevet klogere på havefræsere generelt og naturligvis også på, hvilken fræser, der er den bedste. Hvis du mangler andre ting til hjemmet eller haven, kan du med fordel tage et kig rundt på siden, hvor du kan finde lignende lister og meget mere.