30 / 30 MbitHastighed | 299 kr.Oprettelse |
1.853 kr.Pris/6 mdr. | 259 kr.pr. mdr. |
30 / 30 Mbit
Hastighed
299 kr.
Oprettelse
1.853 kr.
Pris/6 mdr.
259 kr.
pr. mdr.
1.000 / 1.000 Mbit
Hastighed
495 kr.
Oprettelse
1.674 kr.
Pris/6 mdr.
295 kr.
pr. mdr.
I takt med, at vi streamer, gamer, surfer og arbejder hjemmefra i højere og højere grad, går vores krav til internettet kun én vej – og det er op. Derfor er det i dag vigtigere end nogensinde før at sikre sig, at man har det bedste bredbånd. For har man ikke det, ender man med langsomme loadingtider, problemer med videomøder og lagging midt i computerspillenes vigtigste øjeblikke.
Men hvor får man det bedste bredbånd? Det forsøger vi at give dig svaret på i denne bedst-i-test-guide, hvor vi præsenterer dig for 12 af de bedste bredbåndsudbydere i Danmark. Udbuddet hos de forskellige udbydere er efterhånden så ens, hvilket blandt andet skyldes, at ens bredbånd ofte er adressebestemt.
Derfor er der primært tre elementer, der bør indgå i en vurdering af, hvilken bredbåndsudbyder, der er den rette for dig. Det er naturligvis lige præcis disse faktorer, der ligger til grundlag for vores vurdering og sortering af de bedste bredbåndsudbydere her i artiklen.
- Hvordan har andre kunder anmeldt deres oplevelse med udbyderen?
- Hvad koster det bredbånd, der passer til din husstand?
- Hvilke andre fordele og tilkøbsprodukter tilbyder udbyderen?
Waoo – Bedste bredbånd med TV
Er du på udkig efter det bedste bredbånd med TV-pakke, så er Waoo et oplagt bud. Her kan du nemlig både vælge mellem to fiber-pakker med henholdsvis 300/300 Mbit/s og 1000/1000 Mbit/s, samt tre forskellige TV-pakker med henholdsvis 27, 40 og 64 kanaler.
Udover de fastsatte TV-pakker, kan du i øvrigt også sammensætte din egen med Waoo Flex. Fælles for både TV-kanaler og bredbånd er, at det er ganske rimeligt prissat, og det er da også en af årsagerne til, at der er så mange, der vælger at få leveret både bredbånd og TV herigennem.
Det er dog igen værd at være opmærksom på, at Waoos bredbånd udelukkende er fiber. Det vil sige, at bor du et sted, hvor der endnu ikke er fiber tilgængeligt, så vil du ikke kunne få leveret bredbånd herfra. I stedet kan vi anbefale, at du kigger nærmere på Hiper.
4,7 ud af 5 stjerner
Produktudvalget er såmænd ikke meget anderledes end, hvad du også kan få hos andre udbydere (såsom Norlys, Stofa og YouSee), men noget af det, der gør Waoo særligt interessant er de mange glade kunder.
På Trustpilot har Waoo nemlig i skrivende stund scoret 4,7 ud af 5 stjerner i gennemsnit. Det baserer sig på mere end 8.000 anmeldelser, hvoraf 70 % har vurderet deres oplevelse som værende enten god eller decideret fremragende.
JetNet – Bedste bredbånd til prisen
Som du vil kunne læse her i artiklen, er der mange af udbyderne, der tilbyder alt muligt udover bredbånd. Det kan være rigtig fint, hvis man eksempelvis vil samle internet og TV i ét abonnement, men hvis du bare gerne vil have bredbånd, så vil det typisk være dyrere hos disse udbydere.
Anderledes forholder det sig hos JetNet. De beskæftiger sig med én ting, og kun én ting; bredbånd. Derfor kan de også gøre det til en fordelagtig pris, og det er simpelthen derfor, at de her får titlen som det bedste bredbånd til prisen.
Det er naturligvis vigtigt at være opmærksom på, at du givetvis kan få billigere bredbånd andre steder, men hos JetNet får du den perfekte kombination af hastighed, pris og gode kundeoplevelser.
4,2 ud af 5 stjerner
JetNet er ikke bare en af Danmarks billigste bredbåndsudbydere, de er også en af de nyeste. Det ses blandt andet på Trustpilot, hvor de knap har fået 500 anmeldelser, hvilket naturligvis blegner lidt i forhold til eksempelvis Hiper.
Disse anmeldelser har i gennemsnit vurderet JetNet til 4,2 ud af 5 stjerner. Det er værd at bemærke, at de 83 % er enten 4- eller 5-stjernede.
Fastspeed – Bedste fiberbredbånd
Hvis du er på udkig efter det bedste fiberbredbånd, så er der ingen tvivl om, at det er Fastspeed du skal have fat i. De leverer bredbånd til praktisk talt alle husstande i Danmark, der kan modtage fiber.
Derfor er det reelt set kun, hvis du ikke bor et sted, hvor der er lagt fibernet eller, hvis du ikke er interesseret i fiberinternet, at Fastspeed ikke har noget at tilbyde dig. For i modsætning til mange andre udbydere af bredbånd, er der ikke mulighed for at få leveret bredbånd på anden vis, når du bestiller hos Fastspeed.
Skulle du stå i den heldige situation, at der rent faktisk kan leveres fiber til din adresse, så tilbyder Fastspeed ikke kun bredbånd. I skrivende stund får du eksempelvis også adgang til Flipp, Mofibo og Norton i henholdsvis 3 måneder, 2 måneder og 1 år, når du bestiller bredbånd her.
Tilbuddet kan naturligvis ændre sig løbende, men det er ikke ualmindeligt, at Fastspeed smider lidt ekstra oven i, når du skifter til deres service.
4,7 ud af 5 stjerner
Du kan være helt rolig ved at bestille dit bredbånd hos Fastspeed. Faktisk har de muligvis en af de mest imponerende scores på Trustpilot med en gennemsnitlig vurdering på 4,7 ud af 5 stjerner. Det er imponerende i sig selv, men det bliver endnu vildere, når vi kan oplyse, at det baserer sig på mere end 25.500 anmeldelser.
Samtidig er det værd at bemærke, at hele 90 % af anmeldelserne, svarende til omtrent 23.000, er 5-stjernede. Dertil kommer de 3 % af anmeldelserne, der er 4-stjernede. Det er simpelthen helt utroligt, at en virksomhed er så vellidt. Det gælder især, når vi taler om bredbåndsudbydere, hvor der typisk ikke skal megen ustabilt internet til, før det resulterer i en negativ anmeldelse.
Norlys
Norlys er blandt de største koncerner herhjemme, når det kommer til praktisk talt alt på abonnement til husstanden. De leverer nemlig både bredbånd, TV, streaming, el, opladningsløsninger til elbiler og gas. Du kan med andre ord få alle dine behov opfyldt hos ét og samme selskab.
Lige netop denne mulighed for at samle alt fra bredbånd til naturgas er en af de ting, der gør Norlys særligt attraktiv for mange. Udover, at du til tider kan være heldig at få noget samlerabat, så betyder det også, at du vil kunne samle alle dine regninger, kundeservicehenvendelser og så videre på ét sted.
Det kan være en stor hjælp i hverdagen at vide, at hvis der er problemer med noget i husstanden, så er der en virksomhed, man tage fat i for at få hjælp. Af selvsamme årsag er Norlys uden tvivl et af de bedste valg for bredbånd, hvis du også kan bruge nogle af deres øvrige produkter.
3,7 ud af 5 stjerner
På Trustpilot scorer Norlys 3,7 ud af 5 stjerner overordnet set. Det baserer sig på mere end 8.700 anmeldelser i skrivende stund, hvoraf de 76 % er 4- eller 5-stjernede. Egentligt en ganske pæn gennemsnitlig vurdering, særligt for en virksomhed af den størrelse og med den produktportefølje.
Det er naturligvis værd at bemærke, at disse anmeldelser ikke kun gælder for Norlys bredbånd, men også for deres øvrige produkter. Vi vil dog endnu engang understrege, at Norlys vil være bedst for dig, der har behov for flere af de løsninger, som virksomheden kan tilbyde. Er du udelukkende på udkig efter det bedste bredbånd, er der andre udbydere på listen her, der kan gøre det mindst lige så godt til en bedre pris.
Duka – Bedste mobile bredbånd
Først på listen har vi Duka, der uden tvivl er en af de mindre bredbåndsudbydere i Danmark. Det skyldes blandt andet, at de ikke tilbyder bredbånd i den klassiske forstand via kabel, men i stedet sælger mobilt bredbånd. Det vil med andre ord sige, at du køber data, som den du har på mobilen – bare i noget større volumner.
Helt konkret tilbyder Duka i skrivende stund de pakker, der er angivet på nedenstående liste, som faktisk vil passe ganske udmærket til de fleste. Selv med masser af gaming og regelmæssig streaming, vil man med 1.000 GB data være godt dækket ind. Har man en hurtig router, vil det i nogle tilfælde også være et bedre og hurtigere signal end traditionelt bredbånd, hvis alternativet eksempelvis er bredbånd via telefonstik.
- 20 GB i DK + 12 GB i EU
- 100 GB i DK + 25 GB i EU
- 500 GB i DK + 35 GB i EU
- 000 GB i DK + 0 GB i EU
4,8 ud af 5 stjerner
Helt officielt burde Duka få titlen som den bedste bredbåndsudbyder i Danmark, hvis vi skal basere rangeringen på kundeanmeldelser på Trustpilot. Problemet er bare, at når nu Duka ikke tilbyder bredbånd i den traditionelle forstand, så havner de her nederst på listen – på trods af, at de i gennemsnit scorer 4,8 ud af 5 stjerner på Trustpilot.
Denne score baserer sig i skrivende stund på mere end 2.000 anmeldelser, hvoraf de 91 % er 4- eller 5-stjernede. Det er ganske imponerende uanset om man betragter Duka som et mobilselskab eller en bredbåndsudbyder.
Hiper – Bedste bredbånd
Hiper løber afsted med titlen for det bedste bredbånd og det er der flere årsager til. Først og fremmest har de, som du kan læse mere om i næste afsnit, fået utroligt flotte anmeldelser på Trustpilot.
Samtidig tilbyder de bredbånd til stort set hele Danmark, fordi de ikke kun har fiber på menuen. Her kan du nemlig også få leveret internet gennem kabel-tv-stik og telefonstik. Det skal ses i modsætning til eksempelvis Fastspeed og JetNet, hvor du kun kan blive kunde, hvis du bor et sted med adgang til fiber.
Priserne hos Hiper er samtidig ganske fornuftige. Det gælder særligt, hvis du gør brug af et af de tilbud, som bredbåndsudbyderen kører med fra tid til anden. Det kan nemlig som regel resultere i en rabat, hvis blot du binder dig i de måneder, hvor rabatten gælder.
4,7 ud af 5 stjerner
Slår man Hiper op på Trustpilot, vil man blive præsenteret for en gennemsnitlig vurdering på 4,7 ud af 5 stjerner. Det baserer sig i skrivende stund på lige over 24.000 anmeldelser, hvoraf de 89 % er enten 5- eller 4-stjernede.
Det er med andre ord en ganske pæn score, som blandt andet i høj grad kan tilskrives bredbåndsudbyderens effektive sagsbehandling, kundeservice og ikke mindst opsætning af internet. Eksempelvis skriver Majbritt, at hun fik internet på blot dage, hvoraf den ene var en helligdag – det kan man vist ikke sige noget til.
Bolignet
Bolignet er en mindre leverandør af bredbånd, som siden 2001 har specialiseret sig at levere til boligforeninger. Det gør de fortsat den dag i dag, men sidenhen har de også udvidet området til, at flere husstande nu kan få leveret bredbånd hos dem.
Selv lægger de ikke bare vægt på, at de benytter noget af den mest avancerede teknologi tilgængelig på markedet, men også, at de har deres eget, kompetente kundeservice-team, der er gearet til at hjælpe dig hurtigt i tilfælde af problemer.
Udvalget af produkter varierer alt efter, om du bor i en boligforening, der får leveret bredbånd via Bolignet eller om du er en privat husstand uden for en boligforening. Sidstnævnte kan som udgangspunkt udelukkende modtage fibernet.
Er du i tvivl om, hvad der er det rette for dig, kan du altid tage kontakt til bredbåndudbyderen for at få flere oplysninger om dine muligheder.
4,4 ud af 5 stjerner
Når Bolignet praler af deres gode kundeservice, er det ikke fuldstændig sælgersnak. De har nemlig fået vældig fine anmeldelser på Trustpilot med en gennemsnitlig vurdering på 4,4 ud af 5 stjerner.
Det baserer sig i skrivende stund på lige over 1.000 kunders vurderinger, hvoraf langt de fleste (77 %) er enten 4- eller 5-stjernede. Samtidig er det værd at bemærke, at de altid besvarer anmeldelser efterladt på Trustpilot, hvilket vil sige, at hvis der er problemer, så bliver det set og taget hånd om den vej igennem også.
Stofa
Hos Stofa kan du få bredbånd og TV-pakker, og det er nok den udbyder, hvor det er mest populært at samle de to. Det skyldes til dels, at Stofa har et rigtig fint udvalg af TV-kanaler og bredbåndsløsninger, men det skyldes også, at de i mange år har været den foretrukne leverandør af begge i store dele af Danmark.
Derfor er der mange, der fortsat er kunde her, og som sætter pris på de mange løsninger, såsom webmails, web-TV og hvad de ellers har fået med i pakken. Hvis du enten selv har gode erfaringer med Stofa bredbånd fra tidligere eller hvis du er interesseret i deres TV-pakker, så kan det være værd at se på mulighederne.
Derudover er det værd at bemærke, at Stofa blandt andet tilbyder WiFi-garanti. Det vil sige, at de gratis sender en tekniker ud til din adresse i tilfælde af, at du ikke får internet i alle husets rum. Det er services som disse, du ikke får hos nogle af de billigere selskaber.
2,6 ud af 5 stjerner
På trods af de gode services og det brede tilbud af både bredbåndsløsninger og TV-pakker, kæmper Stofa med utilfredse kunder. På Trustpilot scorer de i gennemsnit 2,6 ud af 5 stjerner, og blot 41 % af anmeldelserne er 4- eller 5-stjernede.
Fibia
Fibia adskiller sig lidt fra de øvrige bredbåndsudbydere her på siden. For hvor de fleste sælger bredbånd via andre selskabers kabler, så lægger Fibia selv sine kabler. Faktisk er det Danmarks største fiberselskab, og leverer i dag bredbånd til mere end 600.000 husstande – fordelt på Sjælland, Østjylland og mange af landets øer.
Du kan enten bestille bredbånd direkte gennem Fibia eller du kan gøre det via en af de bredbåndsudbydere, der har en samarbejdsaftale med selskabet. Blandt sidstnævnte finder du blandt andet Fastspeed, Hiper, JetNet, Kazoom, kviknet og flere. Som du vil opdage, er de fleste af dem nævnt her på vores liste over de bedste udbydere af bredbånd.
4,1 ud af 5 stjerner
Skal man tro kunderne på Trustpilot, er der en god oplevelse i vente, hvis du vælger at bestille bredbånd hos Fibia. I hvert fald har de mere end 12.500 anmeldelser resulteret i en gennemsnitlig vurdering på 4,1 ud af 5 stjerner.
Ser vi på procentfordelingen, er der 70 % af vurderingerne, der er enten 4- eller 5-stjernede, hvilket er ganske pænt for så stort et selskab – om end ikke helt på niveau med nogle af de øvrige bredbåndsudbydere, som vi allerede har præsenteret dig for.
Yousee
YouSee er på mange måder sammenlignelig med Norlys i den forstand, at det er et stort selskab, som mange danskere i forvejen er kunde hos. Forskellen er blot, at man hos YouSee ikke kan købe el og naturgas, men til gengæld kan man herigennem tegne mobilabonnementer, fastnettelefon og naturligvis både TV-pakker og streamingtjenester.
Udover, at det kan være en fordel at samle sine abonnementer, hvis du eksempelvis allerede har dit SIM-kort hos YouSee, så kan det også være det bedste bredbånd for dig, der ikke vil have fiber eller ikke kan få det. Selskabet kan nemlig levere internet gennem telefonstik i modsætning til mange af de andre udbydere på listen.
3,1 ud af 5 stjerner
Kunderne er generelt ikke overvældende begejstrede for YouSee, hvis man skal tro anmeldelserne på Trustpilot. Her scorer bredbåndsudbyderen nemlig 3,1 ud af 5 stjerner, og det er blot 47 % af de mere end 52.000 anmeldelser, der er 4- eller 5-stjernede.
Hører du allerede til den del af befolkningen, der er kunde hos YouSee og er du glad for oplevelsen indtil videre, kan du dog roligt overveje at bestille bredbånd fra selskabet. Men har du ingen erfaring derfra og er du ikke på udkig efter at samle eksempelvis TV-pakke, mobilabonnement og bredbånd, så er det muligvis en udmærket idé at søge mod en af de øvrige udbydere på listen
Kazoom
Ligesom vi blandt andet har set det fra JetNet og Fastspeed, er Kazoom en bredbåndsudbyder, der specialiserer sig i fiber – og intet andet. Det vil sige, at du her kan få en pakke på 1000/1000 Mbit/s og det er det.
Det er heldigvis rigeligt til langt de fleste behov, og hos Kazoom er man mere end i stand til at levere. Fordi de udelukkende fokuserer på fiberbredbånd og ikke alt mulitg andet, så er prisen naturligvis også derefter. Derfor kan Kazoom være et oplagt valg, hvis du gerne vil have godt bredbånd for pengene – om end de ikke helt er konkurrencedygtige med JetNet.
3,9 ud af 5 stjerner
Anmeldelserne af Kazoom på Trustpilot er i langt overvejende grad positive. Faktisk er hele 85 % af deres anmeldelser enten 4- eller 5-stjernede, hvor sidstnævnte er klart overvægtig.
Alligevel har de en gennemsnitlig vurdering på 3,9 ud af 5 stjerner, hvilket kan virke underligt sammenlignet med eksempelvis Fibia, der har en højere Trustpilot-score, men et lavere antal positive anmeldelser.
Det viser bare, hvor vigtigt det er at dykke ned i tallene, når du slår op på Trustpilot for at finde det bedste bredbånd. Uanset hvad, kan du være sikker på, at Kazoom nok skal gøre, hvad de kan for at sikre, at du får stabilt og pålideligt bredbånd hos dem.
Kviknet
Kviknet er en populær udbyder af bredbånd på Fyn. Med hovedsæde i Odense har de tætte samarbejdsaftaler med fiberselskaberne, der har lagt internet ud til mange af de fynske husstande, og derfor er det også et oplagt valg, hvis du er bosat på øen.
Som det efterhånden er ganske almindeligt, når vi kigger på bredbåndsudbydere, fokuserer Kviknet på de kunder, hvortil de kan levere fiber. Det vil sige, at hvis du endnu kun kan modtage bredbånd gennem et telefonstik eller et kabel-tv-stik, vil du på nuværende tidspunkt ikke kunne blive kunde hos Kviknet.
Bor du derimod et sted, hvor der er blevet ilagt kabler, som det er tilfældet for en stor del af de fynske husstande, er Kviknet værd at overveje, hvis du vil have dit bredbånd fra et lokalt selskab. Samtidig er det værd at bemærke, at Kviknet tilbyder andre hastigheder end 1000/1000 Mbit/s, så der er penge at spare, hvis du kan klare dig med mindre.
3,4 ud af 5 stjerner
Med en Trustpilot-score på 3,4 ud af 5 stjerner og 74 % af de i alt 2.500 anmeldelser, der er enten 4- eller 5-stjernede, er Kviknet ikke den bedst anmeldte udbyder af bredbånd i Danmark. De er dog fortsat værd at overveje, fordi de for særligt fynboer kan være et interessant eller måske endda det eneste valg.